Hvad mener vi?

Unge Landmænds Fremtid har mange tanker og holdninger om hvordan fremtiden skal, og bør se ud. 

Et stærkt dansk landbrug – til gavn for hele samfundet

  • Danmark har brug for en stigende fødevareproduktion – ikke mere afstand mellem land og by.
  • Vi er en gruppe unge landmænd, der ønsker at udvikle – ikke afvikle – dansk landbrug.
  • Vi vil fremhæve, hvad landbruget positivt kan bidrage med – for miljø, samfund og fødevareforsyning.
  • Et stærkt landbrug gavner forbrugeren.


Vi bygger bro mellem land og by

  • Events og dialog, hvor både land og by mødes og får indsigt i hinandens hverdag.
  • Vi informerer den almindelige dansker om, hvad vi egentlig laver i landbruget.
  • Alt for få fortæller den gode historie om landbruget – det laver vi om på!


Praktiske løsninger, fakta og faglighed

  • Ingen bovaer i vores mad.
  • Ingen CO2-afgift på dansk landbrug – vi producerer fødevarer!
  • Kortere afstand mellem land og by.
  • Klimaindsats baseret på virkelige målinger – ikke skrivebordsmodeller.
  • Fakta over følelser – også fra Christiansborg.
  • Lad landmænd være landmænd – vi ved hvad vi laver.
  • Støtte til grønne løsninger (pyrolyse, biogas m.m.).
  • Langsigtede, virkelighedsnære løsninger frem for symbolpolitik.


Dyrevelfærd med ansvar – i Danmark

Vi tager dyrevelfærd alvorligt – det bør Danmark også!

  • Danske landmænd arbejder under nogle af verdens højeste krav til dyrevelfærd.
  • Vores køer og grise lever under bedre forhold end i mange andre lande.

Men hvad sker der, hvis vi afvikler dansk husdyrproduktion?

  • Forbrugeren stopper ikke med at spise kød – det bliver blot importeret fra lande som Polen, Tyrkiet og Kina.
  • Disse lande har markant ringere dyrevelfærd – det støtter vi direkte gennem øget import.

Klimabelastning og hykleri

  • Transport af kød fra udlandet = højere CO₂-aftryk.
  • De rød-grønne partier fremmer dårlig dyrevelfærd og klimaskadelig import.

Vi mener: Bevar produktionen i Danmark – for dyrenes, klimaets og forbrugerens skyld.


Dansk landbrug er en del af løsningen – ikke problemet

  • Klimaregnskaber glemmer ofte fotosyntesen – marker optager også Co2!
  • Græsningsarealer til frilandsdyr er ikke "udyrket jord" – de er natur.
  • Vi skal ikke omlægge alt til skov – vi skal beskytte det åbne landskab og biodiversiteten i det dyrkede land.

Landmanden er naturens daglige bruger og beskytter

  • Mange landmænd går på jagt, rider ture, færdes i marker og skove – vi lever i naturen.
  • Det er vores arbejdsplads – og vores hjem.

Vi mener: Anerkend landbruget som det grønne erhverv det er – med naturpleje, fødevareproduktion og ansvar i hverdagen.


Landbruget er rygraden i dansk økonomi

Dansk landbrug og fødevaresektor skaber vækst, eksport og velfærd

  • Fødevareklyngen står for over 180 mia. kr. i eksport (ca. 25 % af dansk vareeksport).
  • Ca. 130.000 arbejdspladser er direkte og indirekte knyttet til landbrug og fødevarer.
  • Et sundt landbrug = et sundt velfærdssamfund.

Afvikling af dansk husdyrproduktion koster dyrt

  • Mindre eksport = mindre indtjening til statskassen.
  • Mere import = penge og arbejdspladser flyttes ud af landet.
  • Forbrugeren rammes af højere priser og lavere fødevarekvalitet.

Vi må spørge os selv:

 Hvilke velfærdsydelser vil vi skære ned på, hvis vi fjerner en af Danmarks største eksportmotorer?

Skal vi virkelig gøre os afhængige af import fra lande med lavere standarder – både økonomisk og etisk?

Hvorfor ikke være selvforsynet i den tid vi lever i?